Patienter fortæller

Gunnar Hagberg, urolog i Växjö, Sverige

”Jeg blev behandlet med Core Therm varmebehandling i juni 2014. Jeg havde haft problemer i flere år og spist medicin, som efterhånden ikke lindrede tilstrækkeligt. Jeg ville derfor gerne have en mere langsigtet løsning, dvs. operation, og valgte at blive behandlet med Core Therm. Jeg havde kendt til denne metode i lang tid, da den har eksisteret længe, og jeg selv har arbejdet med den som urolog.

Det, der fik mig til at vælge CoreTherm varmebehandling, er, at den er skånsom og har færre bivirkninger end den traditionelle operation, som kaldes TURP. Videnskabelige studier har også vist, at behandlingsresultaterne er lige så gode.

Jeg oplevede selve behandlingen som meget enkel og smertefri. Forberedelserne tog ca. 20 minutter, og selve behandlingen blev klaret på 10 minutter, og jeg kunne tage direkte hjem bagefter.

Jeg skulle bruge kateter i 3 uger efter behandlingen, indtil hævelsen rundt om urinrøret var faldet, og jeg kunne tisse uden at risikere urinstop. I de efterfølgende 2-3 måneder blev vandladningen forbedret successivt. Jeg syntes ikke, at det gav nævneværdige problemer at bruge kateter, da det var i så kort tid.

Jeg har i mit arbejde som urolog forelagt mine patienter, der havde behov for operation, de to forskellige alternativer, TURP eller TUMT (Core Therm), men nu kan jeg med mine egne personlige erfaringer anbefale Core Therm til de fleste, som lider af godartet prostataforstørrelse. Jeg synes, det er forkert ikke at tilbyde behandling med Core Therm til en skrøbelig patient med urinstop og kateterbehandling, som ikke kan opereres på almindelig vis.

Max Rosendahl

Behandlet med CoreTherm® i Kalmar, Sverige.

“Jeg har haft gener af prostatit siden 1980’erne og har oplevet alle de daglige problemer med planlægning af toiletbesøg om dagen og at rende oppe om natten. I ti år boede jeg i udlandet og havde godt hørt om, at det var muligt at blive behandlet med CoreTherm. Dog ventede jeg med det, til vi flyttede hjem. Vel hjemme igen bookede jeg et konsulterende besøg og følte mig meget tryg ved urologen og stolede fuldt og fast på ham.

Første besøg omfattede en undersøgelse med ultralyd og målinger af prostataen, som pegede mod mulighederne for varmebehandling. Jeg fik information om mine forudsætninger og eksisterende behandlingsalternativer.

Da jeg hørte argumenterne for og imod var valget mellem at udføre et kirurgisk indgreb og varmebehandling på ambulatoriet ikke svært at træffe med tanke på infektionsrisici, rekonvalescens osv.

På behandlingsdagen tog det i alt en time fra da jeg ankom, til jeg var færdig. Selve behandlingen forløb uden problemer, men jeg oplevede de sidste minutter som lidt svære, sikkert lidt på grund af min utålmodighed.

Efter behandlingen fik jeg et kateter, CoreFlow-Softstent, anlagt, så jeg selv kun styre mine toiletbesøg på mere normal vis. Jeg oplevede dette meget problemfrit. Jeg tog den med ro i et par dage, og jeg havde lidt ubehag i ca. 4-5 dage, men det var jo forbigående, og jeg kunne vende tilbage på arbejdet og en funktionel hverdag bagefter.

Katetret havde jeg siddende i ca. tre uger. Da det blev fjernet, var der lidt sår og en smule gener i nogle dage, men efter ca. en måned, var jeg på banen igen uden problemer. Denne behandling kan jeg varmt anbefale til alle jer andre, som lider af disse gener”.

maxrosendahl

Max Rosendahl

Behandlet med CoreTherm® i Kalmar, Sverige.

"Denne behandling kan jeg varmt anbefale til alle, som lider af disse gener".